Hvor længe holder vinylplader?

Slutningen af 1880’erne – 1929

Voksvalser

De første lydoptagelser blev ikke solgt på skiver. Voksvalser blev solgt fra slutningen af 1880’erne til omkring 1915, og valser af plast frem til 1929.¹

Arkivarer beskriver dem som meget skrøbelige: De bliver skæve og knækker, og voksvalser får mug ved fugtig opbevaring.¹² Alligevel har et universitetsbibliotek lagt mere end 10.000 valseoptagelser på nettet, overført ved at afspille dem på en moderne valseafspiller.³

1897 – slutningen af 1950’erne

78’ere af shellak

78’ere af shellak blev fremstillet fra 1897 til slutningen af 1950’erne. De er sprøde: Taber du én, kan den splintres.¹

Arkivarer siger, at pressede shellakplader, medmindre de er blevet opbevaret dårligt, »har vist sig at være ret stabile gennem mange årtier«.² Et nationalbibliotek digitaliserede 10.000 shellakplader fremstillet mellem 1901 og 1925 ved at afspille dem.³

1948 – i dag

Vinylplader

LP’en kom i juni 1948,¹ og vinylplader bliver stadig fremstillet og afspillet i dag. Der bliver også stadig bygget nye pladespillere.²

Arkivarer vurderer vinylplader som »kemisk meget stabile«³ og siger, at pressede vinylplader generelt »indtil videre har vist sig at være stabile«.⁴ Det, der skader en vinylplade, er ridser, slid fra afspilning og varme. Derfor betyder opbevaringen noget (mere om det nedenfor).

1970’erne – 2000’erne

Kassettebånd og digitale bånd

Kassettebånd var mest populære fra 1970’erne til 1990’erne. Arkivarer regner dem ikke for et arkivformat og angiver en »meget begrænset forventet levetid på 10 til 30 år«.¹ Bånd kan strække sig, knække, få mug eller blive tygget i stykker af afspilleren.¹

Mange bånd fremstillet siden midten af 1970’erne lider af »sticky shed«: Bindemidlet, der holder på optagelsen, nedbrydes, og båndet hviner.² Digitale lydbånd kom i 1987. Afspillerne fremstilles ikke længere, og arkivarer kalder formatet forældet.¹³

I 2012 fastslog USA’s nationale plan for bevaring af lydoptagelser, at mange analoge optagelser »skal digitaliseres inden for de næste 15 til 20 år«.⁴

1982 – i dag

CD’er og DVD’er

CD’er kom i 1982 og DVD’er i 1995.¹ Et nationalt bevaringsinstitut vurderer levetiden for pressede lyd-CD’er til 50 til 100 år ud fra laboratorietest med varme og fugt.²

Men CD’er holder heller ikke evigt. Deres tynde metallag kan korrodere, så laseren ikke kan læse det. Arkivarer kalder det »disc rot«.³ Det skete for nogle CD’er fremstillet på en britisk fabrik mellem 1988 og 1993.⁴ I en 15-årig test på et nationalbibliotek overskred omkring 4 % af 125 lyd-CD’er fejlgrænsen.⁵

Brændte CD’er er langt mindre stabile end pressede CD’er, og arkiver kopierer med jævne mellemrum indholdet fra en CD til nye medier for at bevare det.⁶

1950’erne – i dag

Harddiske og downloads

Arkivarer kalder en enkelt harddisk »et i sig selv upålideligt databærende medie«; den sikre måde at bevare filer på er at have flere kopier i et veldrevet system.¹ I en bestand på over 300.000 harddiske i datacentre steg fejlraten med alderen og toppede ved omkring ti år med 4,25 % om året.²

Formaterne udvikler sig også. I 2003 bemærkede et amerikansk standardiseringslaboratorium, at digitale medier fra 20 år tidligere allerede var inkompatible med de fleste systemer.³ I 2008 holdt en musikbutik på nettet op med at udstede de nøgler, der gjorde det muligt at afspille købte sange på en ny computer; efter klager tilbød butikken at betale pengene tilbage.⁴⁵

1990’erne – i dag

SSD’er, USB-stik og hukommelseskort

Om flashhukommelsens levetid siger arkivarer, at »der ikke findes realistiske skøn«, og anbefaler at kopiere indholdet til et andet medie ved førstkommende lejlighed.¹

Branchestandarden kræver kun, at en fuldt nedslidt SSD bevarer sine data i ét år uden strøm,² og selv hukommelseskort til industribrug er angivet til 10 år som nye og ét år som nedslidte.³ Producenterne af flashhukommelse siger selv, at vigtige filer altid bør sikkerhedskopieres til andre medier.⁴

2000’erne – i dag

Cloud og streaming

Streamingkataloger ændrer sig. Det tilgængelige indhold »varierer over tid og fra land til land« afhængigt af tilladelser fra rettighedshaverne.¹ Licenser ændrer sig, og numre kan komme og gå.

Det, du uploader, kan også forsvinde. En af de tidlige musiksider mistede flere års uploads fra brugerne, anslået 50 millioner sange, under en serverflytning.² Næsten 4 ud af 10 websider fra 2013 var væk ti år senere.³ Nogle gratis cloudtjenester til billeder kan slette dine billeder efter to år uden brug.⁴

Arkivarer har endda et navn for forringelse af digitale data: »bitråd«, »beskadigelse af digitale data på det laveste niveau«.⁵ En undersøgelse fra et nationalbibliotek konkluderede, at analoge optagelser, der blev lavet for over 100 år siden, har større sandsynlighed for at overleve end digitale optagelser, der laves i dag.⁶